Aktiviteter i Danmark

I mørke, travle december inviterer vi til et hyggeligt fælles møde mellem Palæstinensere og Globale Seniorer. Sammen skal vi tilberede og nyde et mellemøstligt måltid mens vi snakker om, hvordan man som palæstinenser i Danmark kan takle alt det, der sker i Gaza og på Vestbredden.

Dansk Palæstinensisk Organisation (DAPAO), holder ligesom Globale Seniorer til i Byens Hus i Hellerup og er gået sammen med os om arrangementet. Når vi har spist, vil DAPAOs forkvinde Amneh fortælle om organisering af palestinensere fra Mellemøsten og om deres humanitære arbejde med at hjælpe specielt palæstinensiske familier, især kvinder og børn.

Menuen
– Adas Polu (ris, linser og rosiner)
– Persisk kyllingeret
– Mutabal (aubergine med yogurt og persille)
– Kebbeh
– Karnabit makle (blomkål)
– Tabuleh

Måltidet afsluttes med baklava og tyrkisk kaffe.

Mødet er arrangeret af DAPAO og Globale Seniorer.
Alle fra DAPAO og Globale Seniorer samt deres familier er velkomne.
Prisen for deltagelse er kr. 120, som betales samtidig med tilmeldingen.
Tilmelding og betaling til NemTilmeld via link herunder:

 TILMELDING

Af hensyn til indkøb til arrangementet må tilmelding og
indbetaling for maden ske inden den 2. december.

STED: Salen og det tilstødende storkøkken i Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup
TID: kl. 16 til 20

Videre samarbejde
Aktivister i DAPAO har i flere år lavet mad til forskellige solidaritetsarrangementer og har sendt gruppens økonomiske overskud til humanitære organisationer i regionen.

I stedet for blot at levere den færdige mad vil DAPAO nu gerne lære danskere selv at lave mellemøstlig mad og skabe hyggelige rammer for at lære hinanden lidt at kende og bidrage til bedre integrering, personlige netværk og fredelig sameksistens. Dette er vores første samarbejde om et fælles spisningsarrangement.

Til forår vil DAPAO og GS sammen arrangere andre sammenkomster af mere kulturel art – med filmfremvisning i Byens Hus Teatersal og efterfølgende filmsnak for at og få lidt mere viden om konteksten for den lange konflikt i Mellemøsten.

Fredag den 5. marts 2021 - DAPAWO

Broderier fra Palæstina.
På den besatte Vestbred, ca. 20 km syd for Jerusalem ligger landsbyen Ein Kerem, I flere generationer har mændene herfra arbejdet i det lokale marmorbrud. Nu er marmorbruddet lukket, fordi det ikke mere er tilladt at fragte den brudte marmor på de israelsk ejede veje, der forbinder de mange bosættelser i området og på den måde lukker de palæstinensiske veje.

80 % af den voksne befolkning i landsbyen er arbejdsløse, og dagliglivet med de mange hjemmegående voksne har ændret livet totalt. Det er lykkedes kvinderne at organisere et Kvindehus, hvor der foregår mange aktiviteter. Her mødes de bl.a. for at være sammen og brodere og får på den måde et åndehul fra hverdagen i hjemmet. De har ingen mulighed for selv at sælge deres broderier, da de ikke må forlade Vestbredden og da Israel har fuld kontrol med al forsendelse ud og ind af landet. Den eneste mulighed er, når besøgende udefra kan tage dem med og sælge dem i de lande, de kommer fra. Det er samtidig en mulighed for at fortælle om situationen i Palæstina. I deres daglige liv føler kvinderne sig meget isolerede fra den øvrige verden, og det er derfor en stor glæde for dem, - en forbindelse til verden udenfor - at nogle værdsætter deres broderier, finder dem smukke og gerne vil købe dem. Se alle broderierne klik her

 

Mandag den 6. maj 2019 - DAPAWO 

DAPAWO i talk town 2019 alle er velkommen
Palestinian woman in the westbank and surrounding areas 1948 v/Amneh Hawwa:Fredag den 10 Maj kl:18.00-20.00
Sted: (Sabaah scenen) Slagtehusgade 30, 1715 København V.
Women`s Empowerment: Emotional resilience workshop v/Itaf Awad: Lørdag den 11 maj kl:10:00-12:00
Sted: (Warehouse9: Galleri 2) Halmtorvet 11 København V

 

Torsdag den 24 maj 2018 - Josephine Holm Bach

Fælles indsats fik lægerne tilbage til Tingbjerg
Omkring 6.000 borgere i Tingbjerg har stået uden læge i nærområdet siden 2015. Men efter tre år har et tæt samarbejde mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune og PLO haft succes med at tiltrække to læger til den socialt belastede bydel. De to nye læger, Amneh Hawwa og Ruth Ertmann, fortæller, at den store opbakning og et godt team har betydet, at de glæder sig til at komme igang. Læs mere her...

 

Fredag den 27 apr. 2018 - DAPAWO OG TALK TOWN 2018

Dapawo inviterer alle medlemmer og palæstina interesseret til et spændende program i periode 3- 5 maj 2018 blandt andet vil:

Dr.faiha abdulhadi fra palæstina præsentere sin forskning og dokumentation om de palæstinensisk kvinders deltagelse i kampen mod fordrivelse fra 1948 og frem til nu.
Torsdag den 3/5 fra kl 10- 14 holder dr.faiha abdulhadi sit seminar om hendes forskning. Se hele programet her...

 

Fredag den 27 apr. 2018 Talk Town

Talk town - talking gender, equality & feminism
talk town 2018 finder sted 3.-5. Maj 2018 i huset rådhusstræde 13, 1466 københavn k!!!
Festivalen er en samtaleby om køn, ligestilling og feminisme; et forum for dialog på tværs af faglig og personlig erfaring; et sted for nysgerrighed, netværksdannelse og dialog. Talk town er talks, paneldebatter og workshops, krydret med sociale og kunstneriske events som koncerter, fællesspisninger og performances.
Festivalen er gratis og åben for alle - Læs mere her...

 

Lørdag den 8 apr. 2017 - 5. Generalforsamling.

DAPAWO 5. GENERALFORSAMLING.
Idag holdt DAPAWO 5 generalforsamling . I denne forbindelse holdt Falastin Ismail et godt oplæg om 1948 palæstinensiske kvinders forhold . Det var rigtig godt . Derefter holdt vi selve generalforsamling og valgt en ny bestyrelse. Se flere billeder her...

 

Mandag den 28 nov. 2016 - Workshop projektet.

DAPAWO WORKSHOP PROJEKTET.
DAPAWO workshop projektet giver kvinder mulighed for at debatter, og søge gode råd af hinanden mens de laver noget håndværk. Det har været en succes projekt, som alle har været glade for. Se flere billeder her...

Torsdag den 18. august 2016 - Filmaften

Kom og se filmen "Halal Love (and Sex)" sammen med os og deltag i debatten
Søndag den 21. august 2016 vises filmen "Halal Love (and Sex)", som er instrueret af den libanesiske instruktør Assad Fouladkar. Filmen vises i Cinemateket, og følges op med en debat med den dansk-palæstinensiske sexolog Amneh Hawwa. LÆS MERE HER...

 

Fredag den 24 juni 2016 - Kvinde til kvinde projektet.

DAPAWO har startet integrationsprojekt i Gentofte
DAPAWO søgte om økonomisk støtte fra Gentofte kommune til ”KVINDE TIL KVINDE PROJEKTET I GENTOFTE”. Gentofte kommune har nu bevilliget støtten til projektet. Kvinde til kvinde projektet starter fra august til december 2016.LÆS MERE HER...

G34

Mandag 20  juni 2016 Jeannette Knudsen / Dr. Mariam Ibrahim Assfour 
AMAN SOCIETYS BESØG I DANMARK 
Fra den 26 april 2016 til den 3 maj 2016, havde DAPAWO besøg af tre repræsentanter fra AMAN SOCIETY CENTER: Dr. Mariam Ibrahim Assfour, som er stifter og leder af AMAN Society Center; Lubna Abu Turki  som er projektkoordinator og Maysoun Sayyed Ibrahim AlQawasmi , som er en af AMANs undervisere. Formålet med dette partnersskabsbesøg var at lære DAPAWO og KVINFO at kende. LÆS MERE HER...

PS1

Tirsdag 19 april 2016 - Amneh Hawwa / Steen Nørskov
Forkvinden deltager i radioprogrammet "Arabiske stemmer"
Den 11 marts 2015 deltog DAPAWOs forkvinde Amneh Hawwa i DRs radioprogram "Arabiske stemmer". Amneh taler her med værten Steen Nørskov om køn, ligestilling og kultur i Saudi Arabien og andre arabiske lande. Hele radioprogrammet kan lyttes via linket her. LYT HER...

PS2

Torsdag 14 april 2016 - Amneh Hawwa
Debat om sexualmoral blandt muslimer i kølvandet på sexovergreb i Köln
Forkvinden Amneh Hawwa deltog den 17 februar i debatpanel i radioprogrammet "Rushys roulette" på Radio24/7. Forkvinden debatterede spørgsmål om hvad det er for en seksualmoral, der er på kollisionskurs, når unge mænd med mellemøstligt baggrund møder det europæiske frisind, og hvordan vi opnår, at de næste generationer får et mere ligestillet syn på sex. Hele radioprogrammet kan lyttes via linket her. LYT HER...